Debat - 00´er-tråden

Forumoversigt | Trådoversigt

Gå til side: 1 |

Forfatter

Indlæg

Philip

Indlæg: 495
Hittips: 591
Hitlister: 0

Oprettet: Man. 30. november 2009 - 20:39

Denne tråd er til at dele minder fra det årti der snart er slut.

 

Jeg kom til at tænke på hvordan jeg gik på nettet for 10 år siden. Jeg ringede op med et 33,6 kBit/s-modem. At downloade en sang tog ca. en halv time. Man betalte for hvert minut man var online (mellem 12 og 35 øre pr. minut alt efter tidspunktet på døgnet). Derfor var det nok ikke noget folk gjorde for at spare penge, for sådan et download kostede 8-10 kr. i opkaldsafgift. Samme pris som man i dag betaler for lovlige filer hos iTunes og TDC Musik.

 

Man ringede op til internettet. Man kunne ligefrem høre når man gik på nettet: http://www.youtube.com/watch?v=svmYyeRY11o

 

Og man tænkte sig om hvad man brugte tiden til når man var online.

Selv klikkede jeg en masse vinduer frem uden at læse indholdet. Når jeg regnede med at jeg havde fundet det jeg ville, skyndte jeg mig at afbryde forbindelsen igen for så at læse indholdet i vinduerne, mens jeg var offline (og dermed spare minuttakst).

 

Musikken:

Der var langt mere dance på hitlisterne dengang, selv på de almindelige singlelister. Dancechart.dk var en dance-chart. Forholdet var nok noget med 80% dance og 20% urban

Det var i slutningen af bubblegum-æraen og i begyndelsen af italodance-æraen.

Ibiza-trance havde desuden sin storhedstid på min hitliste. Specielt BBC Radio-1 som vi havde på kabel-nettet, var gode til at hype den genre.

 

Musik var dengang noget man hørte på radio eller tv. Ikke på internettet. Og man havde fysiske medier dengang: CD, kassettebånd og MiniDisc.

 

Det bedste ved 00'erne er at vi med internettet ikke længere er afhængige af at kunne høre et bestemt radioprogram på et bestemt tidspunkt. Man går bare på nettet og opsøger selv det musik man kan lide. Man er altså ikke længere tvangsindlagt til at høre de 75% skodnumre der er på hitlisten for at få lov til at høre de 25% gode numre der er.

 

Det værste er at dance-genrerne har haft svære tider på de officielle hitlister. Specielt i midten af 00'erne var det slemt, synes jeg. I den periode burde dancechart.dk have omdøbt sig til urbanchart.dk.

Først i sommers synes jeg at det begyndte at lysne igen.

 

I øvrigt samme sag i slutningen af 80'erne. 1986-1988 husker jeg som år hvor de elektroniske genrer havde svære kår på de officielle hitlister, hvorefter tingene vendte næsten fra den ene dag til den anden omkring sommeren 1989. Jeg følte en hel lettelse gennem hele kroppen, da vi nåede efteråret 1989.

PartyFever

Indlæg: 53
Hittips: 817
Hitlister: 2

Oprettet: Lør. 5. december 2009 - 19:40

Hvis jeg skal komme med det der har berørt mig personligt mest i 00- 09 er at Elektro/house fuldstændig har fået overtaget på "Dance" markedet.

Det gør ondt helt ind i hjertet på en dance elsker som mig.

 

Philip

Indlæg: 495
Hittips: 591
Hitlister: 0

Oprettet: Tirs. 22. december 2009 - 10:59

Jeg er desværre enig med dig. Hold da op, hvor jeg følte at hele grundlaget for min top-20 var ved at ramle sammen, og i foråret overvejede jeg jo helt at lukke min hitliste ned eller relancere den som en månedsliste, som Pernilla foreslog.

 

Og jeg tænker også i disse dage over et lidt ændret koncept for min hitliste i det nye år. Det nuværende koncept er baseret på mine musikvaner som de var for 10 år siden, og ikke de nuværende forhold.

 

Den gang var musik noget jeg hørte på kassettebånd, og jeg fulgte med via radioen.

Dermed var jeg tvangsindlagt til at høre på numre som måske ikke umiddelbart fængede, men som så senere alligevel bundfældede sig hos mig. I dag er jeg tilbøjelig til helt at afskrive sange som ikke fanger mig her og nu, da internettet jo indbyder til kun at høre det musik man selv opsøger.

 

Det betyder at jeg skal til at finde nye rammer for hvordan jeg medregner rotation på min hitliste, og OM det overhovedet skal tages med fremover.

Dertil kommer at jeg på jobbet render rundt i en konstant støj fra maskinerne, hvilket gør at jeg er frygteligt træt i ørerne når jeg kommer hjem, og derfor orker jeg knap nok at høre musik i min fritid, andet end på mine fridage og så lige i min iPod når jeg sidder i bussen til og fra arbejde.

 

Da jeg udtænkte det nuværende system i 1996-1997, var jeg arbejdsløs og havde langt mere tid og overskud til at fordybe mig i musikken, også sange som ikke lige var min genre.

Gå til side: 1 |

Forum-menu:

Debatforum Graffiti Blog
Hitsurf.dk - logo